header banner
Default

Krig i Gaza: uventede angrep i oktober • Perspektiv


krig gaza
Væbnede palæstinensere brød gennem grænsehegnet omkring Gazastriben med en bulldozer. Foto: Al Jazeera via Wikepedia.

KRIG I GAZA // ANALYSE – Det dramatiske angreb fra Gazastriben kom på mange måder helt bag på israelerne. Eller gjorde det? Under alle omstændigheder giver det visse påmindelser, samtidig med at der er tale om en række særlige politiske omstændigheder.

TEL AVIV – Den israelske protestbevægelse, der lige siden årsskiftet har bragt hundredtusinder af israelere på gaden hver lørdag aften, meddelte midt på eftermiddagen, at denne lørdags demonstrationer var aflyst. Ingen nærmere forklaring fulgte, men den gav vel egentlig også sig selv.

Omkring daggry lørdag morgen var et stort antal palæstinensere fra Gazastriben trængt ind i Israel. Der lød meldinger om, at et antal israelske samfund på egnen omkring Gazastriben var blevet mere eller mindre indtaget og besat af palæstinensere, og flere steder var civile israelere blevet taget som gidsel.

”Siden morgenstunden har staten Israel været i krig,” sagde Netanyahu på mødet, hvor han understregede, at første skridt ville være at fjerne ”alle fjendtlige styrker” fra israelsk territorium

Der kom billeder af bevæbnede mænd, der kørte omkring på ladet af en tender i byen Sderot, der ligger få kilometer fra Gaza. Samtidig affyrede væbnede grupper fra Gazastriben raketter mod Israel, og flere slog ned omkring Tel Aviv, hvor aftenens sædvanlige protester skulle finde sted.

Nogenlunde på samme tid som protestbevægelsens melding havde premierminister Benyamin Netanyahu samlet sikkerhedskabinettet for at træffe beslutninger om de næste skridt i konflikten.

gaza krig israel
Netanyahu til lørdagens møde i sikkerhedskabinettet. Foto: Israel Government Press Office.

”Siden morgenstunden har staten Israel været i krig,” sagde han på mødet, hvor han understregede, at første skridt ville være at fjerne ”alle fjendtlige styrker” fra israelsk territorium.

”Andet mål er samtidig at påføre fjenden på Gazastriben en enorm pris. Tredje mål er at styrke alle andre fronter, og at ingen anden fejlagtigt slutter sig til krigen.”

Billedet synes velkendt. Efter en kortere eller længere periode med relativ ro på og omkring Gazastriben, udløser noget en ny runde i den væbnede konflikt. I denne omgang er mønsteret blot en hel del anderledes, idet anledningen ser ud til at være en anden, og idet det hele nok også hænger sammen med nogle politiske omstændigheder, som ikke altid er til stede i konfliktens sædvanlige drejebog.

Symbolikken er ikke til at overse. Angrebet, der kom som en stor overraskelse, fandt sted på dagen, 50 år efter Yom Kippur-krigen – eller Oktoberkrigen – hvor Egypten og Syrien i 1973 rettede et massivt overraskelsesangreb på Israel. Det skete på Yom Kippur, den store forsoningsdag, hvor religiøse jøder faster og tilbringer det meste af døgnet i synagogen, og militærstrategisk havde angriberne den store fordel, at Israel på netop den dag er lukket mere eller mindre ned.

Israelsk radio oplyste tidligt på dagen, at den militære efterretningstjeneste har advaret om at noget dramatisk kunne ske på 50-årsdagen for krigen i 1973

Det aktuelle angreb fandt sted på en sabbat, som også er helligdag, hvor meget er lukket. Men herudover tegner der sig måske en parallel, idet den israelske ledelse, med premierminister Golda Meir i spidsen, gentagne gange op til krigen havde ignoreret advarsler om, at et arabisk angreb måske stod for døren. På det tidspunkt levede Israel fortsat i rusen efter den overrumplende sejr i 1967, hvor landet på seks dage forsvarede sig mod en tilsyneladende arabisk overmagt. Man var så forvissede over, at hverken Egypten eller Syrien havde militær kapacitet til et nyt angreb.

Naturligvis er det i den aktuelle situation endnu for tidligt at foretage den slags vurderinger på et blot nogenlunde sikkert grundlag, men det er nærliggende at tro, at der er blevet sovet i timen.

Gazastriben har været under israelsk blokade siden 2007. På det tidspunkt tog den islamiske Hamas-bevægelse magten på den smalle stribe sandjord, og israelerne reagerede ved at lukke grænsen. Siden har der været en række militære konfrontationer, som kun har ført til at grænsen er blevet endnu mere tillukket. I dag er der opsat et solidt kameraovervåget grænsehegn hele vejen omkring, og det samme har egypterne gjort på deres fælles grænse med Gazastriben.

Det forlyder, at en mindre, væbnet gruppe tidligt lørdag morgen ville forsøge at trænge ind i Israel. Det er sket talrige gange før, og som regel bliver den slags standset i opløbet. Denne gang skaffede angriberne sig adgang gennem hegnet med en bulldozer, og da der ikke kom nogen umiddelbar reaktion – sådan lyder meldingerne – var der straks et stort antal medlemmer af væbnede grupper, som smuttede med ind i det sydlige Israel. I skrivende stund er pressen fuld af forskellige meldinger, hvilket er ganske normalt, men i virkeligheden ved man ikke ret meget med sikkerhed, og meget bygger på formodninger. Det står således allerede nu som et stort spørgsmål, hvorfor det tog det israelske forsvar så længe at reagere på angrebet.

Påmindelser fra 1973

VIDEO:

Derfor er det lige nu nok så interessant at se på de politiske omstændigheder bag denne pludselige og dramatiske opblussen i konflikten.

Her skal man nok tage udgangspunkt i, at det hele måske ikke er så pludseligt, men i virkeligheden er noget, man har kunnet forudse. Israelsk radio oplyste tidligt på dagen, at den militære efterretningstjeneste har advaret om at noget dramatisk kunne ske på 50-årsdagen for krigen i 1973. Men i det samme indslag blev det også nævnt, at Netanyahu tilsyneladende har valgt at overhøre denne advarsel, hvilket kan give ubehagelige påmindelser om dengang i 1973.

Netanyahu har hele tiden holdt på, at den mest sandsynlige angriber ville være Iran

Det kan der være en nærliggende forklaring på. Det virker sandsynligt, at der er en tæt forbindelse til protesterne mod regeringen. De retter sig primært mod den omfattende lovreform, som i korte træk søger at stække højesteret og dermed sætte det israelske demokrati ud af kraft. Protesterne må betegnes som atypiske, idet det ikke blot er den sædvanlige venstrefløj, der går på gaden, men at demonstrationerne har deltagelse fra et meget bredt udsnit af den israelske befolkning.

Netanyahu har med denne regering sat sig i en alvorlig klemme. Efter valget den 1. november sidste år stod det ham hurtigt klart, at han kun kunne etablere sig med et parlamentarisk flertal ved at gå i samarbejde med den yderste højrefløj. Det omfatter politikere som Itamar Ben Gvir og Bezalel Smotrich, og det virker som om de har det store ord at skulle have sagt, idet en trussel om at forlade regeringskoalitionen, vil få denne til at bryde sammen. For Netanyahu står dette som et rædselsscenarie, idet han derved vil være i meget overhængende fare for at miste den politiske magt. Og dermed vil han stå langt svagere i den retssag, hvor han står anklaget for en række tilfælde af korruption og mandatsvig. Den omtalte lovreform, som regeringen har arbejdet på lige siden indsættelsen, vil blandt andet stille ham stærkere i sin kamp mod retsvæsenet.

Et svækket forsvar?

VIDEO:

Ben Gvir og Smotrich er begge radikale bosættere, og de har, lige siden de modtog deres ministerposter, søgt at føre en aggressiv politik overfor palæstinenserne. Det har omfattet planer om enorme bosættelsesudvidelser og skrinlæggelse af al videre dialog med det palæstinensiske selvstyre.

Dette har i sig selv ført til en anspændt situation på de besatte områder. Aktuelt har Itamar Ben Gvir igen bebudet en ny provokation, idet han har planer om at besøge Tempelbjerget i Jerusalem. Stedet hedder også Haram al Sharif, og er hjem for Al Aqsa-moskeen. Da Ariel Sharon i september 2000 aflagde et lignende besøg, førte det udviklingen lige lukt ind i Al Aqsa-intifadaen.

På mange måder er der allerede lagt i kakkelovnen til en lignende udvikling. Ved flere lejligheder kunne dette være blevet afværget, men det er altså ikke sket. Et af elementerne er en direkte udløber af protesterne mod Netanyahu-regeringen. Forholdsvis tidligt i forløbet valgte et stort antal piloter i flyvevåbenet at nægte at møde op til den ugentlige træning, som de alle deltager i for at holde sig i topform. Det er en del af reservetjenesten, og det foregår på helt frivilligt grundlag. Piloterne erklærede, at de gerne ville deltage i forsvaret af deres land, med de ønskede ikke at forsvare en regering, som førte landet i retning af diktatur.

Symbolværdien i at rette et overraskelsesangreb netop på 50-årsdagen er betragtelig

Piloterne har sidenhen fået selskab af et stort antal officerer af reserven, der på lignende vis træner for at være klar til tjeneste i positioner af betydning for forsvaret. Allerede for otte måneder siden gjorde forsvarsminister Yoav Galant opmærksom på problemet, og Netanyahu reagerede ved at fyre ham på gråt papir. Dette skete muligvis efter pres fra Ben Gvir, som fór i flint over forsvarsministerens upatriotiske holdning. Siden blev Galant dog taget til nåde og kom tilbage til sit ministerium, men hans holdning og hans kritik har vundet indpas blandt en lang række analytikere, som advarer om at Israels forsvarsevne er undermineret, og at det kun er et spørgsmål om tid, for nogen vil benytte sig at dette forhold.

Netanyahu har hele tiden holdt på, at den mest sandsynlige angriber ville være Iran. Det bragte han også på bane, da han i sidste måned fik lejlighed til at møde Joe Biden – ikke i Det Hvide Hus, men på et hotel i New York. Det har tydeligvis ikke forekommet ham videre sandsynligt, at angrebet kunne komme fra Gaza.

Situationen dér har nemlig været præget af en relativ ro gennem et godt stykke tid. Antallet af palæstinensere, der dagligt har kunnet forlade Gazastriben for at tage på arbejde i Israel, er blevet sat op i løbet af året, og Hamas har længe forholdt sig i ro. Faktisk var situationen langt mere anspændt på Vestbredden, hvor der navnlig i byen Jenin har været flere alvorlige konfrontationer.

Men hvad er der så sket på Gazastriben?

Hamas har taget ansvaret for det helt aktuelle angreb på Israel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det rent faktisk er Hamas, der står bag. På Gazastriben står både Islamisk Jihad og en række mindre salafistiske grupper i opposition til Hamas, og når de eksempelvis affyrer raketter mod Israel, tager Hamas aldrig direkte afstand fra handlingen, fordi de dermed ville tabe ansigt i befolkningens øjne. Det kan meget vel være noget lignende, der er sket lige nu, hvor de, som har taget initiativ til angrebet givetvis har set en mulighed i efterretningerne om Israels nedsatte forsvarsevne. Samtidig med at symbolværdien i at rette et overraskelsesangreb netop på 50-årsdagen er betragtelig.

Læs også Hans Henrik Fafners analyse “Netanyahus skæbnetime”.

GazaIsraelNetanyahuYom Kippur

Hans Henrik Fafner

Hans Henrik Fafner (f. 1957) er journalist med fast base nord for Tel Aviv. Han har gennem de sidste 25 år – bl.a. som korrespondent for Dagbladet Information og sidenhen Weekendavisen – skrevet om Israel og Mellemøsten. Hans omfattende viden og indgående kendskab til regionens politik og kultur anvender han nu til foredrag, sit eget forfatterskab samt til oversættelser, sammen med sin kone, af israelsk skønlitteratur til en række forlag. Mange kender også Hans Henrik Fafner som værdsat og vidende rejseleder ved kulturrejsebureauet Viktors Farmor.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!

VIDEO:

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her Pil mod højre

Sources


Article information

Author: Mary Wright

Last Updated: 1700323682

Views: 935

Rating: 4.4 / 5 (103 voted)

Reviews: 94% of readers found this page helpful

Author information

Name: Mary Wright

Birthday: 1995-01-15

Address: PSC 0996, Box 3560, APO AE 61230

Phone: +4378826329412639

Job: Mechanic

Hobby: Woodworking, Wildlife Photography, Bowling, Painting, Archery, Chess, Fencing

Introduction: My name is Mary Wright, I am a forthright, clever, daring, tenacious, spirited, capable, accomplished person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.